Logoet er din garanti for ordentligt glarmesterarbejde. Glarmesterlauget i Danmark blev etableret i 1497 og hører dermed til blandt de ældste og mest tradionsrige brancheorganisationer i Danmark. Når du vælger os, garanterer vi dig professionelt glarmesterarbejde. Som faglærte glarmester sætter vi nemlig en ære i at levere dig ordentligt håndværk.
Hvis du vil vide mere om Glarmesterlaugets Garantiordning, så kontakt os eller ring til Glarmesterlauget i Danmark på tlf. 33 13 65 10 og rekvirer vedtægterne for Glarmesterlaugets Garantiordning.
Garantiordningen gælder for alle. Uanset om Glarmesterarbejdet udføres for dig som privatperson, eller du repræsenterer en virksomhed eller en offentlig institution, er du dækket af garantiordningen, når du vælger en glarmester, der er medlem af Glarmesterlauget i Danmark.
Glarmesterlaugets Garantiordning er din garanti for profesionelt glarmesterarbejde. Garantiordningen sikrer, at de aftaler du indgår med Glarmesterlaugets medlemmer altid opfyldes. Der skal ikke underskrives noget særskilt dokument for at være dækket af garantien. Det eneste du skal gøre er at sikre dig, at den glarmester, du vælger er medlem af Glarmesterlauget.
Garantiordningen dækker alt glarmesterarbejde, som udføres af Glarmesterlaugets medlemmer. Derfor er du sikret dækning uanset om der er tale om vedligeholdelsesarbejde, isætning af glas, facadearbejde, montering af dør- og vindueselementer eller indramningsarbejde. Ligeledes dækker garantiordningen, uanset om glarmester arbejdet udføres på bygninger, biler eller skibe.
Når et medlem af Glarmesterlauget ikke kan eller vil opfylde sine forpligtelser, sikres opfyldelsen af aftalen via Glarmesterlaugets Garantiordning. Det samme gælder, hvis et medlem ikke ønsker at følge Glarmesterlaugets afgørelse i en klagesag.
Ligeledes sikrer Glarmesterlaugets Garantiordning, at en kendelse afsagt af Forbrugerklagenævnet eller en domstolsafgørelse opfyldes.
Som hovedregel opfyldes aftalen ved, at Glarmesterlauget sørger for, at medlemmet selv eller andet medlem afslutter det påbegyndte arbejde. Alternativt kan Glarmesterlauget vælge at udbetale det tilkendte beløb incl. eventuelle renter og tillagte sagsomkostninger.
Glarmesterlaugets Garantiordning dækker ikke følgeskader eller andre forvoldte skader. Garantiordningen omfatter ikke eventuel egenproduktion af termoruder eller fejl og mangler ved andre termoruder, der er leveret med en fabriksgaranti.